Hvem er jeg

Jeg er håndfarver:

Jeg hedder Birgith og jeg er håndfarver. Jeg håndfarver garn i naturmaterialer med planter, jeg samler i naturen og enkelte indkøbte fx. indigo. Herudover håndfarver jeg også med syrefarver.

Jeg har også en fysisk butik i Tuen, lige midt imellem Skagen, Hjørring, Frederikshavn og Hirtshals.

Her bor jeg midt i den dejligste natur med kort afstand til skov og strand. Når jeg ikke farver garn, strikker og hækler jeg meget.

 

Unika Garn – personlig service:

I min fysiske butik i Tuen udenfor Tversted sælger jeg mit håndfarvede garn og andre garnrelaterede ting. Se adresse og åbningstider under kontakt eller på de sociale medier, hvis du har lyst til at gramse på garnet, før du køber.  Her får jeg gode muligheder, for at hjælpe med at finde det helt rigtig garn til netop dit drømmeprojekt. I butikken afholder jeg strikkecafé og forskellige kurser, se under Arrangementer for datoer og indhold. Her er der rig mulighed for at møde andre strikkere og hæklere og for at blive inspireret til nye kreative projekter.

 

Jeg håndfarver garn i naturmaterialer:

Plantefarvning er en virkelig dejlig proces som giver nogle meget fine farver, der kan kombineres på kryds og tværs. Jeg farver i små mængder af den enkelte farve hvilket givet er unikt produkt. Hvert eneste fed garn har været flere gange igennem mine hænder. Det betyder, at du får et unika produkt. Du skal huske at købe nok garn til dit projekt, da jeg ikke kan ramme helt samme tone igen. Der er 400 – 500 g garn i hver batch, så der er nok til en bluse eller trøje i samme indfarvning.

 

Syrefarvning:

Syrefarvning benytter jeg, fordi jeg også gerne vil strikke sjaler, strømper og bluser med et mere varieret udtryk. Her “maler” man farven på det enkelte fed garn, så garnet kan blive meget spraglet. Med få eller mange forskellige farver i de enkelte fed. Når jeg syrefarver er der oftest kun få fed garn i samme indfarvning. Så også her får du et unikaprodukt, der ikke fås helt magen til igen. Husk at købe nok garn til dit projekt.

 

Kvalitetsgarn:

Vi bruger kun garn af en supergod kvalitet. Garntyperne består af forskellige typer uld, Alpaca, Cashmere, Yak og silke. Nogle garntyper har en lille mængde syntetiske fibre i sig, for holdbarhed i fx Strømpegarn. Alt vores garn er fra får, der ikke har været udsat for mulesing. Alt vores garn er farvet, viklet, mærket og pakket af mig.